Trivslen er helt i bund, og alle løber panisk rundt og spørger hinanden, hvordan det kunne ske, at min generation er gået ned. Svaret er ellers ret tydeligt: Alle større reformer i det her samfund de sidste 20 år er gået ud over ungdommen. Hver. Evig. Eneste gang. Man har simpelthen hentet pengene til alle de politiske ideer ved at presse glæden væk fra nutiden og håbet væk fra fremtiden i min generation.
Og med sundhedsudspillet fra regeringen ser det ikke ud til at stoppe. Hvis politikerne er seriøse omkring at redde de unges trivsel, må regeringen erkende, at generationstyveriet må stoppe og vendes om. Kun en omfattende ungdomslov kan være svaret.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

