Det vil være helt forkert er opfatte og vurdere Danmarksdemokraterne ud fra almindelige antagelser om et politisk parti, der traditionelt opfattes som en fast organisation, bygget op omkring politiske holdninger og mærkesager, der forventes at have et vist fodfæste i en større eller mindre del af befolkningen. Det holder ikke for Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne. Det er en løst koblet bevægelse, baseret på en slagkraftig fortælling om en hævner, der har kastet sig ud i kampen for retfærdighed.
Derfor skal man også opfatte Danmarksdemokraterne som en bevægelse og ikke en organisation. Det er en bevægelse bestående af borgere, der har sympati for Inger Støjbergs opgør med de andre politikere og deres falden på halen for idealiserede og isolerede forestillinger om det moderne liv i bynære overhalingsbaner.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
