Det kan være svært at forestille sig, at man stort set ikke får mad i en uge. Ja, bare en enkelt dag uden mad. At man ikke kan købe ind, så man kan få stillet sin sult. Men mange steder i verden er det virkelighed. Adskillige lande kæmper lige nu med en eskalerende fødevarekrise.
I Læger uden Grænser er vi især bekymrede over udviklingen på vores projekter i Somalia, Etiopien, Sydsudan, Chad og det nordvestlige Nigeria. På flere af vores behandlingscentre stiger antallet af akut indlagte børn voldsomt, ekstraordinært mange er underernærede, og flere dør simpelthen på grund af underernæring. Nogle steder er over halvdelen af de børn, der kommer til os, svært akut underernærede.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
