Skal Theresa Scavenius skamme sig, fordi hun flyver indenrigs? Skal Marcus Rubin skamme sig, fordi han har udskammet hende i en leder? Skal du skamme dig? Skal jeg?
På et filosofisk niveau handler debatten om, hvem der kan tillægges et moralsk ansvar for klimakrisen. Men den handler også om, hvordan vi i praksis kan arbejde i retning af et mere bæredygtigt samfund. Uden at være fuldstændig enig med Theresa Scavenius synes jeg, hun har en god og provokerende pointe, når hun afviser, at det enkelte individ kan holdes moralsk ansvarligt for klimakrisen. Hvis folk får bedre samvittighed af at køre i tog, er det fint, siger hun. Men det, der ville gøre en reel forskel, ville være, at staten forbød indenrigsflyvninger og samtidig investerede massivt i offentlig transport i stedet for at bygge flere og større motorveje.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
