I december 2020 blev samtykkeloven vedtaget og dermed indført. Efter mange år med en gammeldags voldtægtslovgivning blev der ved hjælp af seje frontkvinder, og især partiet Enhedslisten, indsendt 1.338 breve med krav om ny voldtægtslov, som gav det sidste skub. Siden da er der sket en fordobling af antallet af voldtægtsanmeldelser.
Det er virkelig et kæmpe skridt for ligestilling og har ført en masse samtaler med sig og diskussioner af, hvordan loven skal tydes. For mig er det simpelt: Samtykke er ikke bare: Vil du have sex? Det er mange ting, eksempelvis: Er det her okay? Må jeg tage dem her af? Har du lyst? Hvad kan du godt lide? Men det er også at vise fysisk med nik og anerkendelse, at man har lyst til sex med den person, man er intim med.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
