Hvornår er man egnet til at gå i gymnasiet, og hvad er det, der kendetegner en god gymnasieelev? Er det høje karakterer, god arbejdsmoral, entusiasme, høj IQ, støttende forældre – eller noget helt andet?
Vi har vel alle haft en ven – eller hørt om en – der var doven og umoden i folkeskolen og derfor fik et dårligt karaktergennemsnit, som ikke umiddelbart ville pege i retning af en gymnasial uddannelse. Eller som ikke fik en kærlig hånd i ryggen hjemmefra. Jeg havde selv en studiekammerat, da jeg læste cand.ling.merc. på Handelshøjskolen i København, som ikke var blevet erklæret egnet til at gå i gymnasiet, men som klarede at få en okay studentereksamen, og som trivedes som en fisk i vandet på cand.merc.-studiet og scorede den ene topkarakter efter den anden.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
