»Far, hvorfor er karakterer så vigtige?«, spurgte min yngste forleden i bilen på vej til skole. Det var et godt spørgsmål, som jeg har tænkt over lige siden.
Jeg fortalte hende, at jeg har haft 56 job inden for vidt forskellige brancher. Ikke én eneste af arbejdspladserne har nogen sinde bedt om at se mine folkeskole- eller gymnasiekarakterer. Det kan altså sagtens lade sig gøre at erobre en bred vifte af job uden karakterer overhovedet. Men er det dét, vi fortæller vores børn og unge? Er vi ikke alle ofre for forestillingen om, at høje karakterer er vejen frem?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
