Jeg har i et indlæg i Politiken beskrevet, hvordan jeg kæmper med at kontrollere min lyst til at redde min datter fra den danske folkeskole. Ikke fordi jeg oplever den mindste smule manglende nærvær eller faglighed fra hendes lærere og pædagoger. Tværtimod, de er fantastiske. Men fordi jeg står og betragter hende på tærsklen til ti år i en skole, der synes domineret af pres, test og konkurrence. Og fordi jeg har svært ved at tro andet, end at det skolesystem – sammen med parametre som selvfølgelig både sociale medier og forældrene selv – er en af årsagerne til, at mistrivslen blandt børn og unge er så tårnhøj, som den er. Jeg er bange for, at hun ender i den forkerte ende af statistikken.
Den socialdemokratiske trivselsordfører, Frederik Vad, gik til tastaturet og svarede mig.
