Fra tid til anden blusser racismedebatten op i medierne. Problemet med racisme er vedvarende, og derfor skal debatten også være det. Det er klart. Når jeg følger debatten, står det desværre også klart for mig, at mennesker fra tid til anden trækker racismekortet, selv om der ikke har fundet racistiske handlinger sted. Dermed udvandes racismebegrebet, og det er problematisk. Der finder racisme sted i Danmark, og for dem, som rent faktisk udsættes for racisme, er det ødelæggende, når andres forkerte brug af begrebet udvander det. Det gør, at vi ikke længere forstår, hvad det egentlig er, vi taler om.
Der følger ansvar med at kunne trække racismekortet. Forvaltes det ansvar ikke ordentligt, risikerer man at skævvride samfundsdebatten og bringe andre mennesker i store problemer.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

