Jeg ser det flere og flere steder. Stoffer som en helt almindelig del af en aften i byen. Er det mig, der er for snerpet, når jeg slet ikke synes, det harmonerer med et liv som forældre til små børn?
Skuespiller Amalie Lindegård:Da min mand kommer hjem klokken 7.30 fra byen, ved jeg, at den er gal igen
Lyt til artiklen
Henter...
Den store klump af frossen kødsovs dumper hårdt ned i gryden, og lidt frossen tomatsovs rammer vores bagvæg. »Jeg smutter nu, skat«, siger han højt, jeg vender mig væk fra gryden og kigger på ham. Han er i hvid skjorte og cowboybukser, han dufter dejligt helt herover.
»God aften, skat, nyd det«, siger jeg og kigger på ham. Vi kysser, jeg skal bide i min tunge for ikke at sige mere. »Det bliver ikke sent, og jeg er på mobilen«, siger han som modsvar til mit blik. Han vidste, hvad jeg tænkte, tænker jeg, men bliver afbrudt af en flyvende Bluey-bamse gennem rummet. »Såå er der mad, unger«, siger jeg skingert, og hoveddøren smækker.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
