For nylig hørte jeg Folketingets formand, Søren Gade, i DR’s ’Slotsholmen’ (27. december) fortælle, at han vil sætte fokus på den mentale trivsel og gøre en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet for politikerne på Christiansborg. I den forbindelse fortalte han om Alex Vanopslagh (LA) og Jacob Mark (SF), der er blevet så syge af at gå på arbejde, at de har måttet være fuldtidssygemeldt i månedsvis. Historier, der også tidligere har fået meget mediebevågenhed. Det gør mig ondt, at de har haft det sådan. Ingen skal blive syge af at gå på arbejde.
Alligevel får det mig også til at tænke, at politikernes virkelighed er langt fra min. Fra vores. Os, der går på arbejde uden for Christiansborg. Herude, hvor man ikke kan være sygemeldt i månedsvis uden at blive ramt af krav om dokumentation, trusler om sanktioner eller henvisning til ressourceforløb.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
