Det seneste år er der kommet et større fokus på de superriges ekstremt klimaskadelige adfærd. Overforbruget af privatfly har tiltrukket sig en særlig opmærksomhed som et eksempel på milliardærernes ødsle klimasvineri. I den situation skulle man forvente, at røde partier ville prioritere at fjerne de få milliardærers CO2-udledninger, frem for at gøre livet hårdere for det store flertal. Og der er da også flere partier i Folketinget, som vil forbyde de private jetfly, der sviner op mod 14 gange så meget som en almindelige flyvetur pr. passager. Enhedslisten stillede i december et beslutningsforslag om en prohibitiv afgift på privatfly, som fik opbakning fra SF, Radikale Venstre og Alternativet.
Et parti glimrer dog ved sit fravær. Socialdemokratiet. Det gamle røde arbejderparti har nemlig fundet sig nye allierede blandt Danmarks allerrigeste milliardærer.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

