Selv om det kan lyde besnærende at hæve klimadagsordenen op over det politiske, så vi kan ’få alle med’, er det en blindgyde. Historisk set går store samfundsforandringer og dybe interessekonflikter altid hånd i hånd. Hvis vi mener klimaomstillingen alvorligt, er vi nødt til at rykke ved grundlæggende strukturer i samfundsøkonomien, og det vil naturligt skabe konflikt og uenighed. Spørgsmålet for klimabevægelsen er derfor ikke, om man vil være politisk, men hvilke alliancer man vil lave, og hvilke modstandere man står overfor.
Ønsket om, at kampen for klimaet skal være apolitisk, luftes jævnligt i debatten. Men efter at en aktivist for nylig stjal mikrofonen fra Greta Thunberg ved en demonstration i Amsterdam som protest mod Thunbergs kobling mellem klimakamp og solidaritet med Gaza, har det fået fornyet medvind.
