Vi drukner i tilbud om forældregrupper, babysvømning, efterfødselstræning og barselscafeer. Alligevel har ensomheden sneget sig ind på mig, i takt med at jeg har indset, hvor meget det kræver at opbygge nye relationer. Især i en helt ny hverdag med et lille barn, der kræver al ens energi og overskud – og hvor de gamle relationer bliver sat på en gevaldig prøve.
Da jeg i 2023 blev gravid og flyttede fra Østerbro i København til en forstad i Nordsjælland sammen med min mand, vidste jeg godt, at mit sociale liv nok ville få et knæk. Jeg har ikke mange veninder med børn, og størstedelen af mine bekendtskaber bor stadig i storbyen og er ved at færdiggøre deres uddannelse eller er i starten af deres karriere.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
