Der er mange, der leder efter svar i livet. Eller i det mindste en form for indsigt. Længe har vi diskuteret, hvorfor en del unge mennesker synes at have svært ved at leve, og begrebet ’mistrivsel’ er efterhånden blevet hver mands eje. Sikkert også så meget, at der er gået en vis inflation i dyrkelsen af det forpinte unge menneske. For en af følgerne af at leve i en terapeutisk orienteret tidsalder er, at man kan glemme, at det jo er et menneskeligt grundvilkår løbende at komme i tvivl om, hvorvidt man for alvor egner sig til at leve. Men samtidig er det sandt, at nutiden på særlig vis presser individet, og blandt andet derfor opfandt jeg i efteråret, i samarbejde med Kristeligt Dagblad, podcasten ’Sørine & livskraften’.
Med den forsøger jeg i samtale med mine gæster at nå nærmere en forståelse af de kræfter i os, der i en tid præget af stor fokus på sårbarhed, mentale diagnoser og individets følelse af ikke at være tilstrækkeligt værdsat kan minde alle om, at vi trods alt er beregnet til at leve. Vi er skabt med styrken til det. Livet er os givet med intention, og uanset om man tror på, at denne i sin kerne er guddommelig eller ej, må man overveje, hvad det vil sige at eksistere. Og forsøge at forstå forholdet mellem det, jeg gør, og det, jeg er.
