Jeg farer vild på vej til Glostrup, hvor Bupl, min fagforening, har inviteret os pædagoger til fyraftensmøde med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) kl. 17.00. Der er kun én måde for en pædagog at være til stede i Glostrup klokken 17.00 på på en mandag, og det er med bil, tænker jeg, da jeg låser min cykel og går komplet gennemblødt ind på den skole, hvor arrangementet er begyndt. (Det med cyklen og regnen har ikke nogen synderlig relevans for, hvad jeg ellers vil skrive. Det er bare for at kridte banen op – for ja, jeg har allerede ondt i røven.)
Mattias Tesfaye sidder roligt, hjemmevant næsten, på en scene. Hans lange krop befinder sig meget vandret i en lænestol, jeg genkender som det fineste, man har kunnet opdrive på en skole. Han er flankeret af en mand fra Bupl, som giver udtryk for, at han repræsenterer resten af os.
