Jeg var 10 år gammel, da godnathistorier, legeaftaler med veninder og fredagsslik blev erstattet med en mor på stoffer. Og min historie er desværre langtfra enestående. Faktisk anslås det, at op mod hvert 10. barn i Danmark vokser op i familier med misbrug. Børn, der ligesom jeg elsker deres forældre; men også bare børn, der har brug for den tryghed, deres forældres sygdom har frarøvet dem. Børn, der mest af alt har brug for en voksen, der ser dem som hovedpersonen i deres egen fortælling. Der var ikke et sted, hvor vi kunne gå hen og finde lige netop dét; indtil Joannahuset åbnede i 2020.
Som ung kvinde, der er vokset op i et udsat hjem præget af høj musik, kokain på spisebordet og fremmede, der kom og gik, som det passede dem, er det mildest talt svært ikke at blive ramt af den kritik, Danmarks eneste krisecenter for børn og unge har været udsat for de seneste måneder. Der er, hjerteskærende og tragisk nok, risiko for, at en lille gruppe forældres udokumenterede bekymringer kan få massive konsekvenser for en langt større gruppe udsatte børn og unge.
