Hvert år inviterer jeg til min 17-års fødselsdag. Det har jeg gjort i 11 år, for jeg skulle fandme ikke blive 18!
Den dag, du fylder 18 år, er en skelsættende dato, især hvis du er blandt samme gruppe som mig, der har været anbragt uden for hjemmet. Det handler nemlig ikke kun om at kunne gå i byen, købe cigaretter, stemme til valget og køre bil. For de unge, der har haft sociale foranstaltninger, betyder det, at de står på egne ben, altså helt alene, hvis de ikke får tildelt ungestøtte – bedre kendt som servicelovens § 76: Efterværn.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

