En stor del af landets skoler benytter de elevfri dage – dagene lige efter eleverne får sommerferie, og lige før de kommer tilbage – til at iværksætte forskellige kurser til lærerne, der får tid og dermed løn for at deltage. Man må gå ud fra, at skolelederne og forvaltningerne rundt omkring i landet gør sig umage for at finde relevante tilbud og interessante foredragsholdere, så pædagoger og lærere blot skal møde ind (som regel omkring klokken 9), læne sig tilbage, suge til sig og stille spørgsmål, hvis der skulle være behov for uddybelse, eller hvis der er uklarheder i foredragsholderens formidling.
Ved 11.30-12-tiden bliver der serveret frokost (sandwich som regel) med lidt at drikke til. Der er for det meste snacks gennem hele seancen (guderne må vide hvorfor), og klokken 14 er der kaffe, te og kage – og tak for i dag – (og mulighed for at bladre i/købe foredragsholderens bog/bøger!)
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
