Debatindlæg afMikkel Krause Frantzen, lektor; Isak Winkel Holm, professor; Bue Rübner Hansen, postdoc; Andy Lautrup, postdoc; Solveig Gade, lektor; Ida Bencke, ph.d. Alle ansatte på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet og en del af forskningsprojektet OIKOS: omsorg og krise i det 21. århundrede (støttet af Velux Fonden)
Omsorgsarbejdet skal ikke romantiseres. Seks kulturforskere retter opmærksomheden mod tidens omsorgslitteratur og spørger: Hvad nu hvis vi værdisatte omsorg langt højere end tilfældet er nu?
Kulturforskere:Hvad nu hvis økonomien og økologien stod i omsorgens tjeneste?
Lyt til artiklen
Henter...
»Der er arbejdet med at skabe verden, som er den verden, det er rart at kigge på, og så er der det mere stille arbejde med at holde verden okay, når den nu engang er der«, skriver den amerikanske digter Anne Boyer i sin cancer-memoir ’The Undying’ (2019). Arbejdet med at holde verden okay er et omsorgsarbejde. Det kan være at vaske op, passe et barn, tage sig af sine gamle forældre, fodre et dyr, vedligeholde et hus, holde en have, eller, som i Boyers tilfælde, tage med på hospitalet, når en ven skal til undersøgelse for brystkræft.
Hvis der ofte er meget at sige om arbejdet med at skabe en verden, som det er rart at kigge på, er der typisk mere stille omkring arbejdet med at holde verden okay. Politikere og virksomhedsledere dyrker det arbejde, der er godt for bundlinjen og samfundsvæksten, mens de ignorer det arbejde, der foregår i hjemmene og i omsorgsinstitutionerne. Vi lever i et samfund, der tager omsorgen for givet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
