Lyt til artiklen
I den snes år, hvor jeg har været ude på arbejdsmarkedet, er det gået stærkt tilbage for frokosten.
Da jeg i begyndelsen af 1990’erne arbejdede som praktikant i EU-kommissionen i Bruxelles i nogle måneder, var frokosten et dagligt højdepunkt. En pause fra de tunge sager, som strakte sig over en time eller to og for mange af de mere erfarne eurokraters vedkommende også omfattede et glas vin – og som minimum to retter – og gerne en afsluttende espresso.
