»Det, vi deler med jer nu«, sagde Kåre Quist og slog ud med armene på skærmen, »ja, det er noget, der sker meget sjældent«. Her i 21 Søndag ville der ske det, fortalte DR’s stjernevært åndeløst, at en »politiker, endda en minister, der af mange anses som kronprins i sit parti, for første gang står frem på tv med den voldsomme sandhed om sin opvækst«.
For seeren var det ren deja-vu. På dette tidspunkt, søndag aften, havde man nok allerede set f.eks. Information, Berlingske, Euroman eller Radio IIII annoncere, at samme Hummelgaard lige her fortalte historien om volden i sin opvækst for første gang. Eller set ham blive interviewet om den her i Politiken eller læst JP’s journalist blive så rørt over sit eget held, at han indskrev en slags udråb om, at det er »en justitsminister, der sidder i stolen foran en og åbner flanker«. Det kan også være, man havde set Altingets politiske redaktør præsentere sit interview med samme vinkel med ordene: »Det her interview er klart det sværeste, jeg har lavet som journalist. Men ikke sværere, end det var for Peter Hummelgaard at gennemføre det«.
