Min afdøde bedstemor var et bravt og jævnt menneske, der holdt af bankospil, wienerbrød og at se boksning i fjernsynet. Hun kom fra fattige kår, havde oplevet 1930’ernes sociale elendighed og var ikke sådan at hyle ud af den, medmindre ’gamle Ole’ bare ikke ville lade sig trække op af posen.
Men i sine senere år udviklede hun en mere og mere udpræget frygtsomhed, der blandt andet gav sig udslag i, at hun ikke ville køre alene i hyrevogn. Hun havde nemlig fået at vide af en, der muligvis havde læst det i B.T., at taxachauffører var nogle værre libertinere, der kunne finde på at tage sig visse friheder med kvindelige passagerer. Og det skulle hun i hvert fald ikke udsætte sig selv for. Så enten kørte hun med bussen – eller også måtte et medlem af familien lade rødvinsglasset stå, så mormor kunne blive fragtet hjem til sin ydmyge bolig.
