Som tiden dog flyver. Over hele Europa har beslutningstagere højtideligholdt afslutningen af Anden Verdenskrig på vores kontinent. 80 år er gået. Størst var fejringen i Rusland med Putin og Xi Jinping hånd i hånd. En magtdemonstration.
Herhjemme holdt statsminister Mette Frederiksen endnu en af sine mørketaler i Mindelunden. Værdigt. Og bestemt. Kampråbet: Aldrig igen. Og slet ikke – som Frederiksen har sagt talløse gange – et nyt 1938. Året, hvor Storbritanniens skvat af en premierminister, Neville Chamberlain, blev snøret af Hitler i München og vendte hjem med en lap papir og erklærede: Fred i vor tid. Prisen var Tjekkoslovakiet. Men pyt. Resten er historie. Den blodigste konflikt, vi kender til. Holocaust. Nazitysklands totale nederlag. Ufattelige menneskelige lidelser. Uforståeligt set gennem nutidens optik med glidende overgang og indbygget UV-filtre. Til gengæld med en klar pædagogisk morale: Vi kunne have undgået blodbadet. Havde vi bare handlet! Oprustet. Givet Hitler fingeren! Præcis som vi nu skal inddæmme Rusland. Og alle de andre tyranner. Det er da til at forstå! Historien har lært os en lektie. Måske.
