Buhuhu, alting er blevet så dyrt. Og skal man tro efterretningerne i medierne i en grad, at man kommer til at tænke på den gode gamle sang ’Dyrtidsvisen’, som Carl Fischer første gang fremførte i Tivoli Varietë tilbage i 1916 – allerede dengang var det mange penge, man skulle af med, når købmandsregningen forfaldt og mælkemanden krævede betaling.
Folk er ved at gå ud af deres solbrændte sommerskind over, hvad det efterhånden koster at smøre en madpakke, og falder talen på den varme mad til aften, er der dømt gys, som var man til aftenforestillingen med Alfred Hitchcocks ’Psycho’ i 1960. For en skudefuld spaghetti bolognese – som på moderne dansk afskyeligt omtales som pastakødsovs – rangerer efterhånden, igen at dømme efter folkedybets ytringer, prismæssigt på linje med hummer a la Thermidor og blinis med Oscietra-kaviar pakket ind i bladguld. Man får nærmest det indtryk, at den folkekære ret med pasta blandet med millionbøf af hakket død ko vil forsvinde fra de jævne menneskers spiseborde på hverdagsaftener, og så er den danske madkultur i fare.
