Politibetjenten talte høfligt til mig dér midt på motorvejen en efterårsdag i 2015, hvor vi begge to var på arbejde. Som fotojournalist var det for mig en velkendt situation at dokumentere en begivenhed og formidle den til læserne.
Det har jeg gjort, siden jeg som helt ung i 1990’erne cyklede rundt og fotograferede. Jeg lyttede med på politiets radio og lærte, hvordan man skulle begå sig dér, hvor politi og brandvæsen arbejder. Det kan siges kort: gå ikke i vejen, og opfør dig ordentligt. Herefter var det hjem i mørkekammeret og ud til avisredaktionerne med billeder, som jeg solgte.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























