Jeg må skynde mig at sige, hvad jeg vil sige, for jeg befinder mig i et vindue, hvor jeg aldrig ønsker at befinde mig igen. Først nu, hvor jeg er her, husker jeg, at jeg har været her før. I det korte mellemrum, hvor kvalme og træthed er aftaget nok til, at jeg kan slæbe mig op til tastaturet, men hvor bekymringer om misdannelsesscanninger, vuggedød og økonomi stadig ikke helt har fået mig til at fortrænge det sted, jeg har været de seneste par måneder.
Jeg er 11+6 i dag, hvor jeg skriver, forhåbentlig længere, når nogen læser med. I dag er sidste dag i første trimester.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























