I mandags sagde en deltager i en politisk debat et ord, som jeg ikke har hørt nogen sige i en politisk debat i meget lang tid.
Vi befandt os i Aarhus’ Hovedbibliotek Dokk1 til en debat om, hvorvidt Danmark skal anerkende Palæstina som stat. Debatten var ikke for voksne, men med ungdomspolitikere og for skolebørn. På stolene sad 8.- og 9.klasseselever fra et par af Aarhus’ folkeskoler og lyttede med og deltog også lidt i debatten. Jyllands-Posten og Politiken afholdt den sammen, for lige så uenige vores ledere er om, hvorvidt Danmark skal anerkende Palæstina, lige så enige er vi om behovet for fri debat. Også om spørgsmål, der splitter, er store og følsomme og gør os og vores børn ængstelige. Sådan som situationen i Gaza og Israels og Palæstinas skæbne gør.
