Statsministeriet har meldt ud, at krigen i Gaza er for kompliceret et emne til at måtte blive debatteret ved det kommende skolevalg. Som lærervikar på en folkeskole er jeg ved at være godt træt af voksne, der stadig tror, at de gør børn og unge en tjeneste ved at lukke hurtigt ned for samtalen, når eleverne stiller sig nysgerrige over for de emner, der gør ondt at snakke om.
Spørgsmålet er vigtigt: I en tid, hvor vi i bogstavelig forstand går med hele verden i baglommen, hvad kan vi så egentlig gøre for at beskytte det bløde ler i samfundet? Politikerne på Christiansborg mener, at de har knækket koden – vi lader være med at snakke om det. Vi leger, at det ikke sker, når de unge kommer med spørgsmål og bekymringer. Og forstå mig ret: Det er bestemt ikke alle emner, børn og unge burde deltage i eller overhovedet kende til, men vi kan ikke komme videre i den her debat, før vi anerkender, at løbet kørte den dag, de fik adgang til internettet.
