Det er efterhånden blevet pinligt for Europa. I snart fire år har vi mest reageret på begivenhederne omkring os i stedet for selv at forsøge at sætte retningen. Hver gang har vi beklaget os over den åh så dumme Donald Trump, forsøgt at udskyde beslutningerne og alligevel krævet, at amerikanerne må tage ansvar i Ukraine.
I Genève i denne uge formåede europæerne ganske vist at samle sig om et fælles modforslag til Trumps horrible 28-punktsplan. Det var bedre end ingenting, men det afslørede igen det mønster, vi efterhånden kender alt for godt: I den store geopolitiske armlægning står Europa endnu en gang tilbage som tåben, der kommer uforberedt og for sent – og stadig håber, at omgivelserne vil indordne sig efter vores principper.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























