Forleden mødte jeg en ven af en ven, der havde fået tilbudt et job ved et anerkendt modehus i New York. Hvad! Hvem sker det lige for? Han arbejder allerede i modebranchen i Paris og var blevet headhuntet. De seneste par måneder har han været i færd med at forberede flytningen, bakse igennem visaprocessen og den slags. Men hver gang han i sin hverdag stødte på noget med New York og USA, fik han det fysisk dårligt, fortalte han. Selv da han var ude at se den tyske kunstner Gerhard Richter på Fondation Louis Vuitton, og der stod noget med en tidligere udstilling på MoMa i New York, fik han ængsteligt ondt i maven. Han fortalte, at han i årevis har drømt om at bo i New York, men det føltes ikke rigtigt. Han endte med at takke nej.
Han sagde, at han ikke havde lyst til at være i USA under omstændighederne lige nu. At hvis der skulle ske noget (endnu en gang) uforudsigeligt i verden, ville han gerne være tæt på hjem, på sine elskede.
