Jeg har købt mig selv en nytårsgave. Ikke til fitnesscenteret, som så mange andre. Nej, jeg har givet mig selv en anden slags gave. 30 dages fri brug af metro, S-tog og bus her i januar, så jeg – den kuldskære, dovne hund jeg er – slipper for at stride mig igennem vinterkulden på cykel for at komme på arbejde eller rundt i byen.
Men de mange metroture er også blevet et antropologisk studie i metrofolket. Hvem er det, der dagligt går ind og ud af metroen? Der er flere fællestræk. Metrofolket er tavst. Der er stort set ingen, der siger noget til hinanden, medmindre man rejser sammen eller har en telefonsamtale kørende.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























