Ved Calais mødes to billeder af Europa: grænsen, der skal holde andre ude, og det grænseløse netværk af lastbiler og motorveje, som ifølge Rachel Kushner udgør »det virkelige Europa«. Foto: Jacob Ehrbahn

Fra gotiske katedraler og kaffehuse til motorveje og distributionscentre: I 2026 er kontinentet blevet sværere at finde på kortet end nogensinde før.

Belgisk idéhistoriker: Den bedste beskrivelse af Europa kommer nu fra USA

Ved Calais mødes to billeder af Europa: grænsen, der skal holde andre ude, og det grænseløse netværk af lastbiler og motorveje, som ifølge Rachel Kushner udgør »det virkelige Europa«. Foto: Jacob Ehrbahn
Lyt til artiklen

Hvor ligger Europa? For mange vækker spørgsmålet vage minder om geografitimer i folkeskolen, da skolebørn stadig skulle pege verdensdele ud med en pegepind.

Dengang virkede det som en rimelig intuitiv øvelse. I vest udgjorde havet jo en naturlig grænse for kontinentet, selv hvis man ikke tog det evige britiske tvivlstilfælde med; i syd gjorde Middelhavsområdet det samme.

I øst blev sagen straks mere kompleks. Som regel blev der foreslået en rudimentær afgrænsning, med en grænse, der løb skråt fra Kaliningrad til Istanbul, så Sibirien med sikkerhed ikke kom med, men de baltiske stater gjorde. Et sted dér lå Europa.

I 2026 er sådanne svar åbenlyst ikke længere tilstrækkelige.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her