Lyt til artiklen
I søndags lå jeg to timer i en hule fuld af puder, bamser og dyner med mit barn og lyttede til musik. Vi talte om musikgenrer og sang. Jeg forklarede ham tekster, og vi trommede og dansede også lidt.
Hen imod slutningen af denne fuldstændig gyldne, og for de fleste børnefamilier desværre ret sjældne, lykkestund, siger ungen pludselig: »Ved du hvad, mor? Jeg tror, det her er et kerneminde«.
