For ikke så mange år siden var krig og væbnet konflikt i større skala noget, der udspillede sig mellem stater. Det dominerende paradigme under den kolde krig var en bipolar orden, hvor en alliance af stater rustede sig til en mulig væbnet konfrontation med en anden alliance af stater. Europa forblev forbløffende stabilt i perioden, om end udbredt nervøsitet og tvivl i Vest og systematisk undertrykkelse i Øst var gældende præmisser.
I dag hersker der en ubehagelig uorden i Europas nærområder mod øst og sydøst. Islamisk Stat og Putins Rusland er de to drivende kræfter her, men ingen uden for Europa og Mellemøsten ser noget som helst attraktivt i de regeringsformer, som henholdsvis ’Kalifatet’ og Kreml tilbyder. Hvad kloden som helhed har hårdt brug for, er en stærkere global ordenshåndhævelse, der som bekendt kun kan leveres fra et eneste sted, USA.
