Selvfølgelig var det Jacob Skyggebjerg, der affyrede pistolen! Tre plaf op i luften. Bevæbnet poesi. For anden gang midt i netop det digt og på det sted. Men med 97 års mellemrum.
Det skete i tirsdags og var historie- og litteraturformidling, som jeg sjældent har oplevet det. Stedet var Politikens traditionsrige Foredragssal i Vestergade, og de, der var så heldige at være der, oplevede, at fortid og nutid gled sammen og skabte nyt på enestående vis.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























