Efter gymnasiet arbejdede jeg fuld tid som hjemmehjælper i et år. Jeg sparede sammen og brugte pengene på at rejse på Interrail ned igennem Europa. Ruten blev lagt efter museer, jeg gerne ville se.
Året inden havde ’Venus’ Fødsel’ af Botticelli skåret skiver af min sjæl i Firenze. For sådan er det med de store europæiske malere. Det er det, de kan. Skære skiver af sjælen. De forbinder beskueren med andre århundreders kvinder og mænd, som har betrådt den jord, vi i dag går rundt på. På et museum i nutiden kan man mærke fortidens Europa.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.



























