Søndag aften sad vi 10 veninder spredt over det meste af Skandinavien og rundsendte et link til hinanden.

Det var hverken ugens mest læste eller viralt tuttenutteri med kattekillinger. Der var tale om et pornoklip, og kommentarerne lød noget med »fuck, det er frækt, det her« og »prøv lige at se der, hvor de kysser«. Det 15 minutter lange klip handlede om en ung fransk kvinde, Eve, der havde sex med to mænd.

Det er set før. Grunden til, at det skal nævnes i denne klumme, er, at der helt tydeligt var tale om en virkelig liderlig kvinde, der ægte fik orgasme – og at det var filmens fokus. En kvindes lyst.

Jeg kom til at tænke på det klip igen, da jeg læste kulturministerens udtalelser omkring public service, og hvad public service er og ikke er. DR-diskussionen handler ofte om for eller imod amerikanske tv-serier og reality-tv. Men i disse public service- og mediestøttetider vil jeg gerne slå et slag for, at DR opdyrker et nyt redaktionelt område: porno.

Pornoen er i dag et kæmpe gråt marked uden regulering eller opsyn. Det er fint, sådan skal det være. Men når nu vi ved, at de fleste af os ser porno, og at ungdommen får en ikke uvæsentlig seksuel dannelse via porno, hvorfor så ikke give dem et kvalitetstilbud?

DR har en omdiskuteret ungdomskanal, DR 3, som ikke mange ser. Men unge er seksuelt nysgerrige og videbegærlige, som vi også så med de glimrende ’Sexministeriet’-udsendelser for nogle år siden, da kanalen hed DR Mama. Måske kunne man (også) bruge DR 3 til det her?

Tænk, hvis man kunne se porno med god samvittighed og slippe for den der smudsfornemmelse fra mere eller mindre ulovlige tjenester.

I public service-porno ville skuespillerne have gode arbejdsforhold, få løn efter tariffen og sikker sex – og de mennesker, man onanerer til, ville med statsgaranti ikke være forkrøblede stakler med sørgelige barndomsminder, døde øjne eller botox- og silikonevrag. Man kunne ligefrem forestille sig et fair trade-porno-mærke. Ja, nu freestyler jeg bare, men tænk engang?

Jeg drømmer om porno, som ikke (altid) kun handler om, at så mange mænd som muligt skal komme i fjæset på kvinden. Hvor der også er fokus på kvinders orgasmer og lyst. Som forfatteren Caitlin Moran sagde til mig under et interview:

»Første gang jeg så en kvinde komme i en pornofilm, kom jeg selv og græd så over, hvor meget onani jeg havde spildt på dårlig porno«.

Public service handler også om at opdrage hinanden og give værdier videre til næste generation. Så hvad med at give dem kvalitetssex? Lære dem, at klitoris ikke skal bankes hårdt, at kvinder ikke altid har bryster, der peger op i hagen, at mænds pikke ikke altid er 20+ centimeter, at nogen har hår på og andre ikke, nogen får den ene, andre den anden slags orgasme.

Det skal ikke være på 7.-klasse-seksualundervisningsmåden, men frækt med omtanke. Hvorfor skulle porno ikke være en fornem pubic service-opgave?

Porno findes saftsuseme i mange variationer og kvaliteter. Det opdagede vi i min venindegruppe, hvor det, at en kvinde stønnede » je viens, je viens« ud mellem de dybe tungekys, var noget nær revolutionerede.