Hvor meget mere djævelsk kan det blive, end at to centrale ofre i tegningekrisen - Flemming Rose og Jyllands-postens bestyrelsesformand, Jørgen Ejbøl - nu strides, mens voldsmændene og deres apologeter sikkert ler bag horisonten?
De to har det til fælles, at striden om de såkaldte Muhammed-tegninger - ikke tegningerne i sig selv - er blevet afgørende for deres skæbne. Deres tilværelse er besat eller beseglet af al den vold, som kritikere af tegningerne fra 30. september 2005 udløste. Ingen af dem kan nogen sinde flygte fra det had og den vold, som kritikken vakte.
