Umiddelbart var de venlige budskaber klart i overtal, da Theresa May i en længe ventet tale tirsdag eftermiddag udlagde sit syn på Storbritanniens vej ud af EU.
Men midt i Mays mange eksempler på fælles fordele ved briternes exit, kom hun med en direkte trussel mod EU-landene.
Kogt ned til essensen lød den sådan her:
Vi nægter at betale kontingent og overholde reglerne for frihandel i jeres indre marked, så det melder vi os ud af. Men I skal alligevel handle frit med os - eller bliver det værst for jer selv.
Premierministeren brugte i sin tale flere ord end i ovenstående, men budskabet var ikke til at misforstå. Og hun satte også konkrete ord på, hvad gengældelsen kan gå ud på - at briterne sætter satsen på sin selskabsskat så langt ned, at internationale investorer og virksomheder vil foretrække Storbritannien frem for EU.
Dermed skærper Theresa May en konflikt, som har præget hele debatten om briternes exit fra EU.
Frihandel vs. indvandringsstop
Konflikten går på, at EU siger, at et land kun kan have adgang til frihandlen i det indre marked, hvis det overholder reglerne og betaler kontigent. Theresa May siger, at Storbritannien ikke længere vil overholde reglerne, men at hun alligevel forventer, at EU-landene vil fortsætte frihandlen med landet, efter at det forlader EU.
Hidtil har det givet anledning til spekulation, om Theresa May måske ville lave en aftale i stil med den, Norge har. Norge er ikke medlem af EU, men har adgang til frihandel via det indre marked, mod at Norge overholder reglerne og betaler kontingent.
I sin tale tirsdag gør Theresa May imidlertid klart, at der på ingen måde bliver tale om en sådan aftale. Briterne stemte sig netop ud af EU, fordi de ville frigøre sig fra disse regler og kontingenter. Særligt var mange briter optaget af at bremse, at hundredtusindvis af borgere fra andre EU-lande er kommet til Storbritannien i de senere år ved at benytte det indre markeds regel om fri bevægelighed for personer.
Theresa May i sin længe ventede tale: Briterne forlader EU, men bliver i EuropaDa de andre EU-lande ikke ønsker at bøje reglerne for briternes skyld, må Storbritannien helt forlade det indre marked, fastslog May i talen.
Så langt er de andre EU-landes ledere sådan set enige med May, selv om de hellere havde set, at Storbritannien blev i det indre marked. Men så kom premierministeren til sit bud på, hvad der skal komme i stedet for briternes deltagelse i det indre marked, og her er freden forbi.
Briter vil ikke acceptere straf
Theresa May vil ikke blot gå efter »den størst mulige adgang til det indre marked, på et fuldkommen gensidigt grundlag, gennem en omfattende handelsaftale«. Hun vil også gøre gengæld, hvis ikke de andre EU-lande er imødekommende over for den ide.
»Jeg ved, at der er stemmer, som kalder på en aftale, der straffer Storbritannien og afskrækker andre lande fra at tage den samme vej. Det ville være en handling, som giver katastrofal selvpåført skade for EU-landene. Storbritannien vil ikke – ja, vi kan ikke - acceptere en sådan fremgangsmåde«, sagde Theresa May i sin tale.
Hun pegede direkte på, hvad hendes handlemuligheder så ville være, herunder »friheden til at fastsætte en konkurrencedygtig skattesats og føre en politik, der vil tiltrække verdens bedste virksomheder og største investorer til Storbritannien«.
Dermed udbygger Theresa May en trussel, som allerede blev fremsat i weekenden af hendes finansminister, Philip Hammond.
FAKTA: Hvad er brexit?Det vil vise sig, hvilket indtryk Mays hårde fremfærd vil gøre på EU-landene i de toårige forhandlinger om briternes exit, som ventes at begynde senest ved udgangen af marts.
Både i København og i Bruxelles ærgrer man sig i timerne efter talen over, at det nu forekommer klart, at man ikke i fremtiden vil kunne handle ligeså frit med briterne som i dag. Men begge steder spørger man også sig selv, om Theresa May virkelig har regnet sin trussel til ende.
Hård skilsmisse skader briter mest
Hvis briterne forlader det indre marked med straftold og bureaukrati til følge, vil det godt nok gøre ondt på den danske eksport af bacon og den tyske eksport af biler. For Danmarks vedkomne aftager Storbritannien hele 6 procent af den samlede vareeksport.
Netop forhold som disse italesatte Theresa May i sin tale:
»Jeg tror ikke på, at EU's ledere virkelig vil fortælle tyske eksportører, franske landmænd, spanske fiskere, de unge arbejdsløse i eurozonen og millioner af andre, at de vil gøre dem fattigere, blot for at straffe Storbritannien og fastslå en politisk pointe«.
Men sagen er, at en sådan hård skilsmisse fra EU uden en handelsaftale vil gøre mere ondt på briterne. Næsten halvdelen af deres eksport går i dag til andre EU-lande via det indre marked.
Løkke ønsker tæt forhold til Storbritannien efter exitOg selv om USA's kommende præsident, Donald Trump, har lovet May, at hun står først i køen til en handelsaftale med USA, så vil det tage mange år at omlægge så meget af handlen til at gå over Atlanten, hvis det er, hvad May ønsker.
Så de andre EU-lande kan faktisk med større vægt stille Theresa May det samme spørgsmål, som hun stiller dem: Vil May virkelig fortælle til de britiske bankfolk og alle de andre, der er afhængige af frihandel med EU-landene, at hun vil gøre dem fattigere for at fastslå sin politiske pointe?
Når exit-forhandlingerne begynder til foråret, vil det vise sig, om Theresa May reelt vil blive ved at holde den trussel over hovedet på sine gamle venner i unionen for at opnå, hvad hun ønsker.
Eller om de andre EU-lande i virkeligheden har tungere trusler at rette mod hende - hvis det virkelig er sådanne forhandlinger, hun ønsker.
fortsæt med at læse
