Egentlig kunne jeg lige så godt sove videre. Stå op i søvne. Gå i bad i søvne. Spise morgenmad i søvne. Tage tøj på, køre på arbejde og et par hundrede meter før ankomst så småt lægge an til at vække mig selv. Dagens første time rummer alligevel intet nyt. Ingen opdagelsesrejser ud i livet. Og ingen mentale udfordringer, der kalder nye sider af mit væsen frem eller ret beset kræver anden bemanding af kraniet, end hvad en besvimet vandmand kunne overkomme. Med hænderne på ryggen.
Det er vanens magt. Når man ad åre har truffet de grundlæggende 500 valg, en jævn dansk gennemsnitshverdag rummer, og derfor i lange stræk, mens hænder og ben arbejder, afvikler ferie og afspadsering inde i sig selv i en døs af formløse tanker, udtjente følelser og trygge fordomme.
