En god uge for...
Licensbetalerne.
Licensbetalerne har måttet lægge kroner til en del de seneste år, men måske er der ved at indfinde sig en slags mådehold i hele Danmarks Radio.
Der er sikkert stadig seere, som kommer til at tænke på heste, når de ser USA-korrespondent Johannes Langkilde tone frem på skærmen, efter at familiens hest, Jazz, blev fløjet over Atlanten på DR’s regning. Sagen gav anledning til endnu en omtale af nyhedsdirektør Ulrik Haagerups kontrakt, der gav ham ret til at flyve hjem til Jylland efter arbejde for 147.560 kroner om året.
DR finder ny nyhedsdirektør interntMen nu er Haagerups afløser fundet. Det bliver Sandy French, der er mere jordbunden. Ikke nok med at hun får lidt mindre i løn end forgængeren, hun tager sig også selv af transporten til jobbet. I hvert fald oplyser DR følgende til Ekstra Bladet: »Kontrakten indeholder ikke særlige transportvilkår. Hun cykler på job, og den har hun selv betalt«.
En dårlig uge for...
Donald Trump.
Den amerikanske præsident har haft en møguge. Det skulle jo ske på et eller andet tidspunkt, for der er simpelthen grænser for, hvad man kan slippe af sted med. Det lykkedes ham at stille op som præsident uden rigtig at være politiker og uden at have en egentlig politik.
Og at vinde, selv om han gjorde, hvad han kunne for at fornærme kvinder, mexicanere og muslimer undervejs. En stor del af amerikanerne er også parat til at tilgive manden for hans beslutning om at fyre den FBI-direktør, der var ved at undersøge, om Trumps folk samarbejdede med Rusland.
Trump bekymret for at Rusland måske blandede sig i valgMen nok er nok, og denne uge vendte en stor del af befolkningen deres præsident ryggen. En rystet mobilvideo har nemlig afsløret, at Trump under et spil golf kørte sin lille elektriske bil ind over en golfgreen. Den slags gør man bare ikke, og historien har de seneste døgn fået adskillige amerikanske hjemmesider til at smelte ned. Han ligner en færdig mand.
fortsæt med at læse
En lettelsens dag for skattesnydende Messi - og en elendig dag for London
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























