Røvgramsning, vulgære henvendelser, blottelser og ubehagelige befamlinger. #MeToo-kampagnen har de seneste uger sat fokus på omfanget af seksuelle grænseoverskridelser i kvinders liv.
For mig som sexolog har debatten også rejst spørgsmålet om, hvor gode vi egentlig er til at trække vores grænser. Et provokerende spørgsmål, jeg ved det. Ikke desto mindre er mit bud, at en del af de episoder, der i dag føles som krænkelser, også beror på, at vi ikke selv er konsekvente med at kommunikere og håndhæve følelsen af ’nej’ inden, og da de foregik.
»Skal vi nu til at give ofrene skylden igen?«, spurgte en kvinde, da jeg anslog det her tema online.
NEJ, det skal vi ikke. Der er ingen victim blaming her. Jeg hævder ikke, at et tydeligt nej kan forhindre voldtægt eller andre grove krænkelser. Et tydeligt nej kan drukne i angst, fordi vi bliver bange for, hvad den anden vil gøre ved os, hvis vi afviser.
Det kan være fysisk umuligt at melde klart ud, når man er bange, fordi kroppen går i alarmberedskab, og man i stedet ender i at fryse, altså man stivner som overlevelsesstrategi. Andre gange når man simpelthen ikke at reagerer, før krænkeren er væk. De rigtig grove overtrædelser såsom voldtægt og andet misbrug, der indebærer tvang og fysisk overmagt, er i en kategori for sig.
Apropos #MeToo-kampagnen: Pæne ægtemænd misbruger også kvinder hjemme i deres egen sengIkke desto mindre tænker jeg, at enhver med fordel kan benytte de seneste ugers fokus på seksuelle grænser til at overveje deres egen adfærd på feltet. Der må og skal markeres et tydeligt nej, når der foregår noget, som man ikke kan lide. Ellers tillader man i praksis grænseoverskridelsen, der kan fortsætte i årevis med skiftende ofre.
Så her kommer derfor otte bud på, hvordan du kan sige klart NEJ, når du bliver konfronteret med seksuelt grænseoverskridende adfærd.
1: »Stop«, »nej« og »hold op«
En del, både kvinder og mænd, har desværre aldrig lært at sige direkte fra og kan have svært ved at bruge disse afvisende ord. Men når et andet menneske kommer for tæt på, er det ikke tid til at være høflig og omsorgsfuld og sød. Så skal du kunne råbe dit nej og også gerne et »hold op, for helvede«. Øv dig over for en ven eller veninde, så den kontante afvisning bliver tilgængeligt i din mund.
Er personen, der overskrider dine grænser, fattesvag i situationen, så følg op med: »Nu har jeg sagt tydeligt nej. Det er strafbart at krænke andre seksuelt«.
Apropos #MeToo-kampagnen: Pæne ægtemænd misbruger også kvinder hjemme i deres egen seng2. »Du gør lige nu noget, som jeg ikke har lyst til«
Det er sværest at afvise dem, som vi føler en forpligtende relation til, såsom venner, kærester og kolleger. Også her er ’stop’, ’nej’ og ’hold op’ de rette ord. Hvis du er tæt på den person, der ikke respekterer dine grænser, (og overskridelsen ikke opleves som voldsom), kan du i første omgang forsøge at appellere til vedkommendes moral. »Jeg sagde nej. Hvis du bliver ved, mister jeg al respekt for dig«. Det er en trussel, der er til at mærke.
3. »Hold lige en pause. Jeg skal være sikker på, at jeg har mig selv med«
Du kan godt sige A uden at skulle sige B. Flirt eller sex, der holder op med at føles rart, skal afbrydes. Træk i bremsen, så snart du mærker, at det der foregår er ubehageligt for dig.
Hvis din partner stopper, så tag en time out og fortæl, at du kom til at gøre mere, end du har lyst til. Hvis din partner ikke stopper: »Jeg vil ikke. Det skal du respektere«. Eventuelt efterfulgt af: »Jeg elsker dig, men det der har jeg ikke lyst til, stop«.
Det er ALDRIG din pligt at fortsætte. Hverken med en ny person eller en ægtefælle gennem 30 år. Heller ikke, hvis du har gjort det hundrede gange før. Det er derimod din pligt at stoppe, så du ikke gør den anden til en ufrivillig krænker. Og de færreste mennesker ønsker at være krænkere.
Debatindlæg om #MeToo: Kære mænd, det er nu, vi skal klappe i og lytte til kvinderne4: »Det der skal du bare lade helt være med. Er det forstået?«
Ved uinviterede berøringer eller blottelser, i f.eks. en bus, i køen, på en natklub, skal din reaktion komme prompte. Meld ud med bestemt, høj stemmeføring.
Hvis vedkommende fortsætter, griner eller bagatelliserer: »Hvis du gør det der igen, så melder jeg dig til politiet«.
5: »Hey! Denne her mand har lige raget mig i skridtet!«
Er du ude i det offentlige rum, når en person tager sig friheder, kan du imødegå den ved at råbe op. Det tiltrækker andres opmærksomhed og sikrer dig, at andre bliver opmærksomme på, hvad der foregår, samtidig med at du hænger den grænseoverskridende person ud. Nogle gange er skam og flovhed den bedste vaccine mod overgreb.
6: Fjern dig fra situationen
Hvis din ven bliver for nærgående, hvis din kæreste ikke stopper, når du ønsker det, eller hvis nogen er creepy eller begynder at befamle dig i fuldskab, så se at komme væk. Rejs dig simpelthen og gå. Forlad rummet, forlad bygningen. Du behøver ikke forklare dig. Er du trængt op i en krog eller bruger den anden fysisk (over)magt, er det her forslag selvsagt meningsløst. Se næste punkt.
7: Selvforsvar
Stopper din plageånd ikke ved et verbalt nej, så må der andre metoder til. Selvforsvar er en handling, hvormed man forsvarer sig selv fysisk mod overfald. Handlinger foretaget i nødværge er straffri.
At gå efter øjnene eller give et knæ i skridtet er som regel effektivt længe nok til, at man kan komme væk. Større sikkerhed giver det dog præventivt at lære nogle reelle selvforsvarsteknikker. Tryghedskurser.dk tilbyder at lære dig det nødvendige på fire timer.
Anne Lise Marstrand-Jørgensen om #MeToo: Når vi hellere vil tale om, at ikke alle mænd forulemper, end vi vil tage kvinder alvorligt, er det en del problemet8: Nej på efterkrav
Nogle gange får vi ikke sagt fra i situationen, fordi vi er konfliktsky eller simpelthen fryser og ikke kan sige noget. Vi fortrænger som regel det ubehagelige for at komme hurtigt videre og væk derfra. Men så bærer vi krænkelsen med os og lader den anden slippe afsted med det.
Hvis du ikke fik udtrykt dit ubehag utvetydigt i situationen, så gør det bagefter. Gå tilbage til – eller skriv til personen – og lad vedkommende vide, at det, der skete, ikke føltes okay. Dette gælder for både kærester, løst tilknyttede og om muligt fremmede.
Et retroperspektivt nej gør ikke den oprindelige situation ugjort, men tvinger den anden til at forstå konsekvensen af vedkommendes handlinger. Gør du det ikke, kan du regne med, at den anden fortsætter, hvis ikke med dig, så med andre. Kan du tilmed pointere din følelse af grænseoverskridelse uden at skamme den anden, kan det være, at I begge lærer noget af situationen.
fortsæt med at læse
