De franske verber kom først på plads meget senere. Også selv om den umulige grammatik var alibiet for et ophold i Paris. Og mens radioens Jørgen Schleimann sad godt gemt på sit hotelværelse i byernes by og lyttede til France Inter for at formidle aktiviteten på gadeplan, gik jeg rundt derude i farezonen med en joint i lommen, rottehaler og sorte rande om øjne så store som tekopper.
For det meste uden den fjerneste idé om, at jeg var revolutionær. Det er nu snart 50 angstprovokerende år siden og bliver med garanti mit eneste guldbryllup.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























