For få år siden fremstillede stort set samtlige medier fagforeninger som ’fagforsteninger’ og et levn fra fortiden. 1. maj-reportager fokuserede på overvægtige, tatoverede mænd med svulstige paroler, mens alternativet fremstod som smarte velformulerede start up’ere, som ville klare sig selv.
Faglige aktioner mod restauratører, som udbyttede – og stadig forsøger at gøre det – unge i midlertidige job fik prædikatet ’fagforeningstyranni’.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























