Med kynisk koldsindighed har den internationale retsorden af gode og mindre gode årsager valgt rollen som bekymrede tilskuere til den syriske borgerkrig, der i løbet af syv år har kostet mellem 300.000 og en halv million dødsofre.
For at legitimere denne passivitet har medier, politikere og velinformerede eksperter opdyrket en myte om, at vestlig intervention i Syrien – et område, som Rusland anser for at være en del af sin interessesfære – ville kunne udløse en konflikt, der indebar risiko for en tredje verdenskrig. Ergo måtte det at holde sig borte fra Syrien og lade myrderierne fortsætte anses for at være en fredsbevarende, klog strategi.
Set på afstand, en uge efter at USA affyrede 100 krydsermissiler mod en russisk allieret, gennem et luftrum totalt domineret af en russisk flystyrke på højst 25 bombefly og attack-helikoptere, har virkeligheden gjort myten til skamme.
Vladimir Putin er en farlig mand, først og fremmest for sine egne landsmænd, men han er ingen eventyrer. Hans mål er ikke at prøve kræfter med USA, hverken i Syrien eller andre steder på kloden.
Hans mål er at bygge et stærkt Rusland, økonomisk og militært, som kan aftvinge verden, især den vestlige, respekt. Han er bange for situationer, der kan medføre en konflikt, hvor det hele går op i røg.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar