0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

På jagt efter en voksenfest: Skal vi ikke snart danse i dit køkken?

Trænger vi ikke til at holde nogle flere private fester og grine i hinandens køkkener? Det er bøvlet og beskidt, men også helt magisk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer
Foto: Mette Dreyer
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg går og planlægger en fest. Dem holder jeg et par af om året, og nu er det tid til den første sommerfest.

Det er en herlig ting at gå og glæde sig og udvælge sine gæster og tænke over, hvem man skal huske at præsentere for hinanden, og hvem der måske kunne starte en flirt eller et firma sammen. Sådan en fest har altid en kerne, et dna, som er de nære venner og søskende, som bare skal være der, og som altid binder alt sammen. Derefter arbejder man sig udad i bekendtskabskredsen og forsøger at matche mennesker og bringe forskellighed sammen.

Faktisk er der få ting i livet, der gør mig mere glad end at være værtinde for sådan en gang natteroderi. Det bedste er det øjeblik midt på natten, hvor man står på et dansegulv omgivet af mennesker, man elsker, beundrer eller begærer og mærker, at det her er en nat, som vi kommer til at mindes længe. At festen blev en succes. Eller når man står i køkkenet, hvor festen altid ender, og en ven med strålende øjne spørger, ’hvorfor har jeg aldrig mødt dig før’, og slår armene om en anden ven.

Det er hele indsatsen værd. Det er udgiften værd. Det er rengøringen med tømmermænd dagen efter værd. Det er faktisk nærmest magi.

Så egentlig forstår jeg ikke, hvorfor der ikke er flere, der holder fest. Jeg bliver stort set aldrig inviteret til nogen mere. Kun middage eller ’pigefødselsdage’ med 5-10 kvinder. Mens mændene holder ’herrefrokoster’ (Hvad sker der med kønssegregeringen?) eller går på gourmetrestaurant i samlet mandeflok. Men fællesfesterne, de der vilde og uforudsigelige, lange nætter, er ligesom forsvundet et sted i tågerne og årene med små børn og det mere udmattende natteroderi.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter