Lyt til artiklen
Svend brøler som en bjørn, da jeg banker på døren til det kontor, han har fået, efter at han ikke længere er sit partis formand. Det er januar 1993 – og det er første gang, at jeg skal interviewe ham: »Kom ind! Jeg taler lige i telefon«.
Jeg skubber forsigtigt døren op. Der sidder han. Ovre ved skrivebordet, fødderne oppe på bordet, en hvid skjorte, som hænger halvt ud over bukserne, et rødt, løstsiddende strikket slips.
