0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Min generation har svigtet det sociale løft

Det samfund, jeg og mine jævnaldrende giver videre, er markant dårligere til at løfte mennesker socialt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jan Grarup
Foto: Jan Grarup

Hellerup Skole, 2006.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg har længe haft det på fornemmelsen, og nu dokumenterer en undersøgelse fra AE-rådet det: Min generation, der i dag er i 50’erne, har haft langt nemmere ved at rykke sig op ad den sociale rangstige end andre generationer.

Kun 25 procent af børn født midt i 1960’erne i fattige familier var selv i den fattigste femtedel af befolkningen, da de var midt i 30’erne i 2000. Resten havde flyttet sig.

Og hele 19 procent af børnene fra min generation, der voksede op i de rigeste familier, var i den fattigste femtedel i 2000.

Sat på korteste formel: I min generation gjorde det en meget lille forskel for ens muligheder i livet, om man voksede op i den rigeste eller fattigste del af befolkningen. Ret opsigtsvækkende!

Vi har ladet ghettoer udvikle sig i toppen og bunden af samfundet, og vi har set til, mens uddannelser er blevet skævvredet

Med os kulminerede en hundredår lang udvikling, hvor de samfundsmæssige rammer gjorde det stadig nemmere at kravle op ad den sociale rangstige. Herligt.

Men så sluttede det. AE-rådets analyse viser, at for dem, der i dag er midt i 30’erne, har forældrenes sociale baggrund betydet meget mere. 34 procent af personer midt i 30’erne, der er vokset op i fattige familier, er selv fattige i dag. Mens det kun er 11 pct. af de personer, som kommer fra rige familier, der i dag er fattige.

Udviklingen i den sociale mobilitet er ikke bare gået i stå, men gået tilbage. Og man kan frygte, at det sociale jerngreb bliver endnu stærkere i fremtiden.

Min generation fik altså optimale muligheder for social opstigning. Men det samfund, vi leverer videre, skaber ikke de samme muligheder.

Det skyldes ikke kun os. Men også os. Vi har nemlig ladet ghettoer vokse frem i alle dele af samfundet, og vi har set til, mens uddannelser er blevet skævvredet.

Kan det gøres godt igen? Først og fremmest må vi gøre op med den sociale ghettoisering i toppen og bunden af det danske samfund. Altså det forhold, at vi i stigende grad bor og lever sammen med mennesker, der er sociale kopier af os selv.

I Danmark har vi haft en tradition for at blande os med hinanden i boligområder og i skoler.

At arbejderens dreng og akademikerens søn har gået i skole sammen, har betydet, at arbejderdrengen har mødt en verden, der var større end den, han kendte i forvejen. Det har styrket den sociale mobilitet.

Men de socialt blandede boligområder er en truet art.

Tænketanken Kraka har netop fremlagt en analyse, der viser, at rige og fattige danske familier med børn i skolealderen i stigende grad lever geografisk adskilt.

Og AE-rådet har lavet analyser, der viser, at den socialt blandede folkeskole, hvor børn fra forskellige indkomstgrupper lever sammen, er på retur, mens eliteskoler vokser i antal.

Det svækker den sociale mobilitet, og det er en udvikling, som min generation har været med til at drive frem i vores bolig- og skolevalg. Vi har ladet tingene ske.

Sker der ikke noget nu med ghettopakken? Nej, ikke rigtigt. Nålestiksnedslag og nedrivning af få ghettoer i bunden ændrer intet ved det brede boligmønster, hvor de unikke danske socialt blandede boligområder og skoler forsvinder, blandt andet fordi veluddannede helst vil være sammen med sig selv.

Ingen tør for alvor gribe ind i de rå markedskræfter og insistere på byplanlægning, der sikrer, at vi blander os.

Hvis man vil kickstarte den sociale mobilitet, skal man også have fat i uddannelserne.

Har vi da været fedtet med pengene til uddannelser? Tværtimod. Der er hældt masser af penge ud over dem. Men ikke de rigtige uddannelser, hvis man vil bryde den sociale arv.

Som den nylig afdøde social- og uddannelsesforsker Erik Jørgen Hansen har sagt det: »De veluddannede klasser har været gode til at kanalisere uddannelsespengene mod gymnasier, universiteter og læreanstalter, som er præcis dér, hvor de selv og deres børn nyder godt af goderne«.

Omvendt er der ikke for alvor brugt penge og energi på at løfte de erhvervsuddannelser, der kan give menneske