0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


Vi har et indvandrerproblem – ikke en krise

Antallet af migranter er faldet brat, men europæerne har ikke opdaget det.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Flygtninge tilbage i 2015. En gruppe flygtninge stak af fra en skole i Padborg og begyndte at gå op ad motorvej E45. Politiet fulgte gruppen tæt. Her er flygtningene fotograferet under en af de længere pauser på motorvejen, hvor en samaritterbil ankom med vand til flygtninge, politi og presse.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Voldsomme begivenheder efterlader stærke billeder. Folkevandringen på motorvejene og overfyldte banegårde i 2015 må være forklaringen på, at europæerne ikke har opdaget, at antallet af flygtninge, migranter, eller hvad man nu vil kalde dem, er faldet brat.

I hvert fald er der i mange europæiske lande himmelvid forskel på, hvor mange indvandrere der er rent faktisk er, og hvad folk tror.

Populistiske politikere som Ungarns ministerpræsident, Viktor Orban, gør alt for at holde fordommene i live, og de sætter EU og nationale regeringer, der jo gerne vil genvælges, under pres.

Udlændingefjendtlig demagogi er i forskellige vredesgrader en del af den politiske virkelighed i Europa

Det har indflydelse på europæisk politik, og den tendens ser foreløbig ikke ud til at forsvinde. Tværtimod. Konsekvensen er, at europæiske lande og EU fører en helt forkert flygtninge- og indvandringspolitik.

Den italienske sociolog Marco Valbruzzi fra Instituto Carlo Cattaneo i Bologna har netop set på tallene fra befolkningstatistikker og opinionsmålinger. Det er til at forstå, at han er forskrækket – især over sit eget land.

I alle EU-lande overvurderer borgerne andelen af indvandrere – altså ikke bare flygtninge, men også studerende og indvandrere fra europæiske nabolande. I alle EU-lande. Også Danmark.

Kroaterne og svenskerne er ifølge den italienske sociolog de mest realistiske. Her er der kun en forskel på henholdsvis 0,1 og 0,3 procent på, hvor mange indvandrere der rent faktisk er, og hvad folk tror.

Vi danskere er med 2,2 procent heller ikke helt verdensfjerne. Tyskland, hvor opgøret om indvandring og migranter er ved at underminere regeringen, ligger på forholdsvis respektable 4,4.

Men i toppen finder vi Spanien med 14,4 procent, Portugal med 14,6 og Italien med 17,4. Store dele af befolkningen i de tre lande er altså ude af trit med virkeligheden.

Ikke overraskende er tallene for europæere, der stemmer på højreorienterede eller direkte nationalistiske partier, meget højere.

(I det hele taget er der lavet utrolig mange undersøgelser om europæerne og vores holdninger til alle mulige aspekter af indvandringen. Gå selv på jagt i ’migrationdataportal’ fra International Organization for Migration, IOM. 85 procent af hollænderne er f.eks. glade for at have en immigrant som ven, 80 procent af irerne mener, at integrationen af udlændinge er en succes, og 73 procent af danskerne føler sig velinformerede om indvandring.)

Man kan altså konstatere, at udlændingefjendtlig demagogi i forskellige vredesgrader er en del af den politiske virkelighed i Europa.

Det forurener debatten og gør det svært at finde holdbare løsninger.

Hvad kan man så gøre ved det?

For det første må medierne bliver mere præcise og mindre forudindtagede. Det gælder også oplysninger, der belaster indvandrere, f.eks. opdragelsesrejser.

Vi skal vide mere om indvandringen og så se mere realistisk på den.

EU gør for det andet også ret i at forsøge at genvinde befolkningernes tillid til indvandringspolitikken ved at få bedre hold på de ydre grænser.

Fuld kontrol er kun mulig, hvis man som DDR bygger et hegn med skydeautomater, men mindre kan gøre det.

Europæerne har ret til selv at bestemme, hvor mange indvandrere vi vil have. Mange eller få.

For det tredje må europæiske regeringer stoppe menneskesmugling ved at åbne legale og velfungerende indvandringsruter.

Når man ikke kan få tilladelse til at flyve til Berlin, tager man gummibåden fra Libyen.

For det fjerde – allervigtigst – må de nationale regeringer indføre gennemskuelige asyl- og indvandringsregler, sørge for at de, der kommer, bliver hjulpet på plads med et sted at bo, et sted at arbejde og sprogkurser. Overalt i Danmark findes der eksempler på, at integration kan lade sig gøre. Mere af det.

Annonce

Hvis De skulle have overset dem, kære læser, så er her de aktuelle augusttal fra Udlændingestyrelsen:

2.248 – omkring 20 procent af dem syrere – har til nu i år søgt asyl. 2017 var det 3.500 og 2015 hele 21.316.

For familiesammenføringer er tallene 16.017 i 2015, 6.689 sidste år og indtil udgangen af august i år 4.274.

Ja, vi har et indvandrerproblem i Danmark. Vi har et problem med afviste asylansøgere. Vi har et problem med mindre grupper unge kriminelle indvandrere.

Vi har et problem med at få indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet.

Vi kan heller ikke rumme de 68,5 millioner, der ifølge FN verden over er tvangsfordrevet fra deres hjem.

Men det er ikke en krise. Kun et problem.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter